Herning Folkeblad - skrev

Historiske glimt fra brunkulstiden

 

Kilde Herning Folkeblad den 8-10-40

Bøder for uretmæssigt at have brudt Brunkul.

En Mand fra Timring vedtog ved Retten i Herning i Dag en Bøde paa 20Kr., fordi han lod bryde Brunkul i et leje, hvor Brydning ikke var tilladt.- Manden undskyldte sig med, at Lejets Ejer havde søgt om Tilladelse, og at det var ham, han skulde bryde for, men vedtog alligevel Bøden.

Tre andre Mænd fra Grønbjerg og Abildaa, som ligeledes havde ladet bryde Brunkul uden Tilladelse, vil nu ligeledes faa forelagt Bøder paa 20 Kr.

 

Kilde Herning Folkeblad den 16-9 1941

Karlens grøftegravning blev indledningen til Brunkuls-eventyret ved Abildaa

Der er nu 7 lejer i Gang.

Man kan afsætte alt, som graves op. Mange Penge til en fattig Hedeegn.

Det er sjældent, at Eventyr Gentager sig. Men det er sket med Brunkullene!

Under den forrige Storkrig var der en Periode med en Række Brunkulseventyr og nu oplever vi det igen men i større Udstrækning.

Der graves efterhaanden Brunkul mange steder, i største Udstrækning ved Søby. Men flere af de Øvrige Samlinger af Lejer kommer efterhaanden ganske godt med. Det gælder saaledes det nu saa rigt blomstrende Brydningsfelt ved Abildaa i Nærheden af Trehøje.

Her er der nu 7 Lejer, hvoraf de 5 er nye og knap nok har faaet de første kul op. Men der er vældig Fremdrift i de Folk, der bryder Kul paa disse Kanter. Der er et glimrende System i Brydningen, der derfor faar kastet saa meget af sig.

Det er egenlig et helt lille Eventyr for sig, som det gik til, at man fandt Kul ved Abildaa. Det er 5-6 Aar siden, da der ikke var synderlig Interesse for Brunkul. Da gik en Dag en Karl fra Poul Andersens Gaard og gravede i en Bæk ved Abildaa. Det maa have været en særlig omhyggelig Karl til at rense op, for han naaede ned i noget sort noget, der viste sig at være Brunkul.

Der blev derefter gravet i flere Aar til Gaardens og Naboernes Forbrug. Senere da Murer Møller, Abildaa, kom til sammen med andre Mænd fra Abildaa, fik man sat noget mere System i Brydningen, saaledes, at der kunde leveres til Mejeriet og til et Teglværk. Der var dog ikke blot tilnærmelsesvis den Brydning som nu. Det var først for et Aars Tid siden, da der kom Brændsels-Vanskeligheder, at der kom rigtig Fart i Brydningen.

Det er en rent ud sagt eventyrlig Udvikling fra den ganske lille Beg yndelse for 5 6 Aar siden til den store Udnyttelse af Brunkulsforekomsterne, som nu finder Sted.

Der vil i løbet af kort Tid, saa hurtig som muligt, blive sat ekstra Sving paa Brydningen. Saa vil 150 Mand arbejde i Kulgravene og et halv Hundrede paa anden Vis være beskæftiget ved Abildaa-Lejerne

Der sendes nu Kul fra lejerne til Ørnhøj, Grøn-bjerg og snart til Vildbjerg. Herfra gaar de vidre ud i Landet, og der er ogsaa en Trafik af kulbiler til Limfjordshavnene, hvorfra Brunkullene gaar til Øerne, specielt til København.

Det er nogle af Danmarks fineste Brunkul, der brydes i Abildaa, og der er ingen Mangel paa Afsætning, det gaar strygende. Der kommer mange Penge til det før ret fattige og øde Hedesogn Der er afsætning for alt, som tages op af Kul-gravene. Der regnes med en Produktion paa 350 Tons daglig, naar man om kort Tid er oppe paa fuld Udnyttelse af Lejerne.

Der er ved den af et Konsortium købte Poul Andersens Gaard ca 5 Tdr. Land Brunkul. Ved de andre Lejer et Stykke derfra, er der 15-20 Tdr. Land med Kul.

Der er lagt elektrisk Kraft ud til lejerne, og det hele er grebet meget praktisk an, men man har ogsaa været lidt bagefter, saa man har kunnet lære af de andres Erfaringer.

Der er ved (paa den tidligere Poul Andersen tilhørende Gaard) at blive indrettet et Pensionat med Sovesale og Spisestuer for ca 30 Mand.

Der er tænkt paa alt, og der synes at være gode Arbejds forhold De to lejer ligger lige ved Gaarden og dennes ejes af et Konsortium, der bestaar af C. C. Petersen, Randers og Alfr. Pedersen, Herning, Inspektør Øster-gaar, Herning, samt Sig. Madsen, Herning

De øvrige lejer ejes af dette Konsortium i Forbindelse med lokale Lodsejere og andre. Der er ingen Tvivl om, at Abildaa har en stor Fremtid for sig som Produktionssted for de stadig meget nødvendige Brunkul. Der er saadanne Forhold, at det vil blive et af de Brydningssteder, man regner med.

 

Kilde Herning Folkeblad den 23-2-42

Ulykke i Abildaa Brunkulsleje

I Lørdags Eftermiddags ved 5 Tiden skete der i Abildaa Brunkulslejer ved Tiphede et stygt ulykkestilfælde, idet Arbejdsmand Chr. M. Jørgensen, Albæk, fik højre Haands Pegefinger Knust under arbejdet . Man tilkaldte Falcks Ambulance fra Herning, der førte den tilskadekomne til Herning Sygehus. Efter at være blevet behandlet, blev han ført til sit Hjem.- Det menes, at Fingeren Kan reddes.

 

Kilde Herning Folkeblad den 15 - 1–1942

Der findes stadig nye Brunkulslejer

Der er aabnet 5 nye lejer i Timring

Den megen Snak om, at Brunkullene snart vil slippe op, modsiges af Meddelelserne om Fund af nye Brunkulslejer.

I disse Dage er der blevet aabnet  5 nye Brunkulslejer i Nærheden af Abildaalejerne.

De ny lejer findes paa Gaardejer Flytkjærs Ejendom i Timring Kommune, og Sogneraadsformand Carl Schou oplyse, at det drejer sig om meget betydelige Mængder Brunkul. Løst anslaaet regner man med, at der findes ca. 200.000 Tons Kul i de nye lejer. Desuden er der fundet betydelige Brunkulsforekomster paa J. Chr. Christensens Ejendom paa Møltrup Hede.

Foreløbig har man konstateret Brunkul paa et 10 Tdr. Land stort Areal, Men Boringerne fortsættes stadig, og det anses ikke for usandsynligt, at der vil blive fundet endnu flere Kul. Paa sine steder Ligger de dog temmelig dybt, nogle Steder endog 10 Meter nede i Jorden; men det skulde dog ikke kunne afskrække Producenterne fra at gaa i gang med Produktionen.

 

Kilde Herning Folkeblad den 10-10-41

Planer om en stor Briketfabrik i Abildaa

Til Udnyttelse af Brunkulslejernes Smuld.

Det Interessentskab, der ejer Brunkulslejerne i Abildaa ved Tiphede, og hvori bl.a. Sig. Madsen, Glasfacaden, Herning, er Interessent og hvori Firmaet Tuxen & Hagemann er interesseret, paatænker at bygge en stor BrunkulsBriketfabrik ved Abildaa for at udnytte de store Mængder af smuld, som fremkommer ved enhver Brunkulsbrydning.

Der er i Abildaa de finest tænkelige  Brunkul, idet den officelle Analyse viser 2850 Varmeenheder.Der skulde altsaa være Mulighed for en førsteklasses Briket-Kvalitet.

Der er Forhandlinger med tyske Firmaer om Leverance af Maskiner til Fabrken. Disse Forhandlinger føres af Firmaet Tuxen & Hagemann.

Det er, efter hvad der forlyder, Hensigten at bygge og anskaffe maskiner for en Sum af omkring 200.000 Kr.

Der vil blive gjort alle Anstrengelse for at fremme Opførelsen af Fabrikken. Men der er jo flere Vanskeligheder at kæmpe imod, bl. a. Leverancer af Maskiner, men man nærer for øvrigt Haab om, at det vil lykkes at faa Fabrikken rejst inden for en overskulig Fremtid. Det nye Initiativ maa hilses med Glæde, og det vil føre med sig,at det Arbejde, der er paabegyndt i Brunkulslejerne vil blive af permanent Art.

 

Kilde Herning Folkeblad den 04-09-41

5 nye Brunkulslejer

Abildaa – Omraadet ventes at ville faa stor Betydning.

I disse Dage er der aabnet 5 nye Brunkulslejer i Abildaa ved Trehøje. Det ene er taget i Drift, og de fire andre vil en af de nærmeste Dage blive taget i Brug.

Det ventes, at der ved Abildaa vil blive en stor Udvikling, idet der er mange Kul og nogle af de bedste, der er gravet paa Herningegnen.

Der har i det sidste Paa Maaneder været en død Periode for Brunkulsafsætningen. Men nu synes der at være kommet Gang i Salget igen, Men Vinteren er jo ogsaa forestaaende. Det er fra kyndig Side blevet fremhævet, at der er en vis Fordel ved at tage Kullene hjem i den tørre Tid – i Stedet for at lade dem ligge og suge Efteraarsfugtigheden i sig.

I Søby er man i Fredericiafirmaet Clasens Leje begyndt at tage Kul fra det tredje Lag, der er paa 2 Meters Tykkelse. – Det er første Gang i den danske Brunkulsbrydnings Historie, man gør sligt. Det skal efter Sigende være gode Kul der findes paa disse Dybder. Der er flere andre Steder, man spekulerer paa at efterligne Fredericiafirmaet.

 

Kilde Herning Folkeblad den 05-09-41

Handelsministeren raader til at købe Brunkul

En Redegørelse for den store Produktion, der gerne skulde afsættes

I Sin Tale i Radioen i Aftes om Rationeringen i det kommende Kvartal, kom Handelsminister Halfdan Hendriksen ogsaa ind paa Spørsmaalet om Brændselet, og han omtalte herunder Brunkulsbrydningen.

Ministeren udtalte:

Saavel fra dansk Side som fra vore Leverandørers Side gøres der, hvad gøres kan, forat vort Land kan faa store udenlandske Brændselsmængder at raade over med den kommende Fyringssæson for Øje som overhovedet muligt. Vi maa jo imidlertid alle gøre os klart de vanskeligheder, der uundgaaeligt er og maa være til Stede med Hensyn til Forsyningen med udenlandsk Brændsel Transporten har i Løbet af foraaret og Sommeren ikke Kunnet undgaa at volde visse Vanskeligheder, hvad der ogsaa har medført, at det nu er forbundet med større Omkostninger at bringe Brændslet hjem end tidligere.

 Ved Regeringens Foranstaltninger er det imidlertid lykkedes at bevare de Udsalgspriser, der gjaldt i Fjor, og det er mit Haab at man endnu i en længere Periode vil kunne undgaa en Stigning i Priserne for disse meget vigtige Varer.

I Betragtning af de Meddelelser, der tidligere er givet Forbrugerne om Brændselsspørsmaalet, gaar Jeg ud fra, at alle, der overhovedet har kunnet det, har benyttet Sommertiden til at skaffe sig Beholdninger af indenlandsk Brændsel, og de, der ikke har gjort det, snarest indhente det forsømte, inden det bliver for sent. Dette gælder ikke mindst Erhvervsvirksomhederne rundt omkring i vort Land.

Det maa paaregnes, at der ved Vinterens Tildeling af brændsel til de industrielle Virksomheder vil blive lagt afgørende Vægt paa, om disse selv har gjort, hvad de kunde for at skaffe sig Brændsel. For at Brunkulsproduktionen kan holdes oppe paa de højder, den skal holdes oppe paa, er det nødvendigt, at der er stadigt Aftræk, ogsaa fra de Handlendes Lagre. Iøvrig kan jeg oplyse, at Produktionen af Brunkul, der i Tiden fra 1. April 1940, da Produktionen rigtig tog Fart, og til Udgangen af Aaret 1940 androg ca.-226.000 Tons, i de første 8 Maaneder af 1941 er kommet op paa ca. 636.000 Tons. Heraf ligger op imod de 400.000 Tons paa de sidste 4 Maaneder.

 

Kilde Herning Folkeblad den 19-07-41

Købt Gaard til Brunkulsbrydning

Et Interessentselskab ved Sigurd Madsen, Glasfacaden, Herning, har af Grd. Poul Andersen, Abildaa ved Ørnhøj, købt dennes Ejendom til Drift af et Brunkulsleje, der findes paa Gaarden, som har været i Drift i flere Aar.

Overtagelsen har fundet Sted. Handelen er ordnet ved M. C. Hahne.

 

Kilde Herning Folkeblad den 30-10-41

Kranen væltede ned over Arbejderen.

I Gaar Eftermiddags skete der i Abildaa Brunkulsleje Nr. 3 en Ulykke, idet en Arbejder, Poul V. Herbøl, Kellerup, blev ramt af en væltende Kran. Han slap dog ret billigt fra Ulykken, idet han fik en lille Hjernerystelse. I Falcks Ambulance fra Herning førtes han til Herning Sygehus, hvor han blev indlagt. Han har det helt godt.

 

Kilde Herning Folkeblad den 29-1-42

Vogntog paa landevejene med tørv og brunkul.

Paa grund af de vanskelige transportforhold, og under hensyn til de vedvarende vanskeligheder for brændsels transporten har justitsministeriet i disse dage meddelt politimestrene, at disse ogsaa i aar bør give tilladelse til, at tørv, brunkul, træ og lignende kan transporteres paa vogntog. 

Vogntogene maa bestaa af en generatordrevet traktor og indtil 3 paahængsvogne.

Om de nærmere betingelser oplyses, at kørsel med vogntog saa vidt mugligt maa foregaa ad de landeveje, der er udlagt som hovedveje, at politiet iøvrigt anviser ruten, og at visse nærmere bestemmelser angaaende belastning osv. overholdes.

 

 Kilde Herning Folkeblad den 10 - 2–1943

Mange Brunkulsarbejdere bor sundhedsfarligt

Et særlig grelt Eksempel

I Gaar Eftermiddags maatte Falck Redningskorps tage til Borris Hede for at hente et 8 Mdr. gl. Barn af en Brunkulsarbejder. Barnet havde faaet Lungebetændelse og maatte bringes paa Sygehuset, da Boligforholdene for Familien var meget elendige. Den boede i et lille Hønsehus, der rummede en Seng og et Bord, det var alt. Det var et elendigt hus, der var velegnet til at give Børnene som de mindst modstandsdygtige en Sygdom paa Halsen.

Det er kedeligt , som mange af Brunkulsarbejderne bor baade herude og andre Steder, hvor der graves efter Brunkul. Disse sædvanligvis øde Egne er ikke Belavet paa at tage en saadan Invasion af Arbejderfamilier, og alt disponibelt Husrum er taget i Brug.

Det er under højst uheldige Forhold, de fleste af Arbejderfamilierne bor.

Hønsehuse, der som Følge af Tidernes Ugunst staar ledige, bliver uden Betænkning taget i Brug til Meneskebeboelse. Der benyttes Skure af højst ufuldkommen Art, Landbrugsbygninger, der ikke oprindelig var bestemt til Beboelse for Mennesker. Beboelsesvogne og gamle Jernbanevogne o.s.v. Det siger sig selv, at man skal være haardfør for at kunne tage den Slags Boligforhold. Ofte er der smaa, ja spæde Børn i den Slags ”Beboelse”. Sært at det gaar godt saa ofte som det gør. Af og til Høre man ogsaa om Sygdomstilfælde, som sikkert skyldes de elendige Beboelser.

Der er desværre sikkert ikke meget at stille op overfor denne uheldige Tingenes Tilstand. Man kan jo ikke Bygge i Solidere og bedre Stil, da man ikke ved, hvorlænge Brunkulsgravningen vil vare –men højst beklageligt er det, at Folk skal leve saadan.

 

Kilde Herning Folkeblad den 17 -9 -1943

Faaet en Kul-Hejsekasse i Hovedet

I leje Nr. 2 i Abildaa Brunkulslejer skete der i Gaar Eftermd. en Ulykke der ramte en Mand fra Timring, Henry Jensen. Han fik en af de Kul-Hejsekasser, der bruges til spillene, ned i Hovedet, da han stod paa Gravens Bund. Der skete mærkeligt nok ikke større Skade paa Manden. Det menes, at han er sluppet med en flænge i Hovedet. Der blev sendt Bud efter Falck fra Herning, der mødte med en Ambulance, som førte den tilskadekomne til Herning Sygehus.

 

Kilde Herning Folkeblad den 17 -4–1943

I strid Modvind og underbukser

En Mand der arbejder i et Brunkulsleje i Abildaa, solgte forleden sine Benklæder til Kammeraterne for 75 Kroner. Handelen Skete imod ,at han skulde cykle hjem uden Benklæder. Dette indvilgede han i. Senere købte han Benklæderne tilbage for 22 Kr.

Ved Fyraften afklædte han sig saa sine Benklæder og iført Stortrøje, og de bare ben, besteg han Staalhesten – i strid Modvind – under stor Jubel.

Den bukseløse gik paa Hjemvejen i Læ for en Haglbyge, og han iførte sig Bukserne, før han gik ind i sit Hjem.

Men han vandt Væddemaalet.

 

Kilde Herning Folkeblad den 29-9-1945

Ild i et lager paa 5.000 Tons Brunkul

Der er for` et par Dage siden opstaaet Ild i et lager paa 5.000 tons brunkul, der tilhører Entreprenør Buttenschøns Leje ved Abildaa.

Det store lager ligger ved Abildaa By, og der er i løbet af i Dag sket en Opblussen af branden, saa det blev nødvendigt at kalde Herning Brandvæsen til stede.

Ilden, der er opstaaet fra selvandtændelse, har allerede ødelagt ikke saa faa Kul, men man haaber at Brandvøsenet vil kunne begrænse skaden.

Lageret bestaar af de fleste af de  Kul, der er optaget af Buttenschøn i Abildaa i sommer.

Der er sat en Styrke Arbejdere ind paa at hjælpe til at finde ned til Ildens arnested.

 

Kilde Herning Folkeblad den 13 -10 -1943

Et Væddemaal

Nogle Arbejdere i Abildaa ved ØrnhøjVæddede forleden om, hvorvidt en yngre Arbejdsmand fra Holstebro kunde køre een Trillebør med Brunkul de ca. 25 Km. fra lejet ad Holstebro-Skjern Landevej til Brotorvet  i Holstebro.

Arbejdsmanden skulde i følge. Holstebro Dagbl. have 25 Kr. plus lasten paa Trillebøren, hvis han klarede Turen.

Tiden for køreturen blev fastsat  med Afgang fra lejet Kl. 12.30 og med Opløb paa Brotorvet Kl. 18.30 Manden vandt sit Væddemaal.

Allerede Kl.17.45 arriverede han med sin Trillebør over Storbroen til Torvet godt træt, og han erklærede efter Ankomsten, at denne køretur vilde han ikke gøre om.

Særlig de sidste 3 Km. havde været drøje.