Gå på opdagelse i brunkulslejet. En rejse gennem Danmarks fortid og natur

Abildå Brunkulsleje er et gammelt brunkulsområde, hvor man kan få et unikt indblik i Danmarks industrifortid. Museet, skabt af tidligere kularbejdere og drevet af engagerede frivillige, viser hvordan brunkul blev udvundet. De originale maskiner og redskaber fra dengang bruges stadig ved særlige arrangementer, hvilket giver en autentisk oplevelse af kulbissernes hårde arbejde. Som det eneste sted i Danmark kan man her se, hvordan det millioner år gamle materiale graves frem, og der er endda mulighed for få brunkul med hjem.

 

Få mere viden om Abildå Brunkulsleje

Se Herning Kommunes folder om Abildå Brunkulsleje her.

Se Kulturkanalens udsendelse fra Abildå Brunkulsleje: Del 1 og Del 2

 

Landskabet er præget af de gamle kulgrave, der skaber et særligt udtryk.

Og på den ca. 2 km lange natursti kan man nyde den natur, der har udviklet sig i de næringsfattige sand- og vandhuller, der blev efterladt for mange år siden. Der er også flere faciliteter, b.la. med mulighed for at overnatte i shelter eller opleve både den naturlige og industrielle historie på nærmeste hold, når de gamle maskiner vækkes til live.

Hvad er brunkul?

Brunkul er rester af sump- og vandplanter samt træarter, der levede for cirka 15 millioner år siden, da store floder og søer dækkede Danmark. Det findes i 1-2 meter tykke lag, dækket af op til 30 meter sand og ler, hovedsageligt under Midtjylland.

Brunkul har en højere brændværdi end træ og tørv, men kun halvdelen af brændværdien sammenlignet med kul. Fra 1914 til 1970 blev der udvundet brunkul, især under verdenskrigene, hvor import af kul og olie var begrænset. I Abildåområdet arbejdede 300-400 mænd dagligt med brydning, og brunkul blev anvendt til opvarmning samt i industrier som mejerier og cementfabrikker. Danmark har cirka 3000 hektar tidligere brunkulslejer.

 

Vil du vide mere om brunkul?

Se vidoer fra Energimuseet, Økolariet og dbamedia.
Læs udsnit fra Salmonsens Konversationsleksikon, gå til Wikipedia eller Naturviden.

 

Copyright © 2024 abildaa.dk - abildaaforsamlingshus@gmail.com